Tæt brystvæv

+ Hvad er tæt brystvæv?

Kvinders brystvæv består af fedtvæv, kirtler og bindevæv, men hvor meget, der er af hver del varierer fra kvinde til kvinde. Bryster, der har mere end 50 % kirtler og bindevæv, kaldes for tætte bryster.

Refencer: Artikel 1, 2, 3 og 4.

+ Hvordan beskrives brystvævets tæthed?

Brystvæv inddeles i fire kategorier ud fra mammografibilledet. Disse kategorier er international standard og kaldes for kategori 1, 2, 3, 4

Kategori 1: Næsten udelukkende fedtvæv (< 25 % kirtel-/bindevæv)

Kategori 2: Overvejende fedtvæv (25 -50 % kirtel-/bindevæv)

Kategori 3: Spredt tæt brystvæv (51-75 % kirtel-/bindevæv)

Kategori 4: Meget tæt brystvæv (> 75 % kirtel-/bindevæv)

Kategori 3 og 4 betragtes som tætte bryster.

(Vær opmærksom på, at amerikanske kilder bruger kategorierne A, B, C, D i stedet for 1, 2, 3, 4)

Refencer: Artikel 3 og 4

+ Hvor almindeligt er det at have tæt brystvæv?

Det er meget almindeligt at have tæt brystvæv. Jo yngre kvinderne er, des tættere brystvæv.

Forskning blandt vestlige kvinder viser en fordeling som nedenfor:

60% af kvinderne i 40'erne har tæt brystvæv.

38% af kvinderne i 50'erne har tæt brystvæv.

29% af kvinderne i 60'erne har tæt brystvæv.

27% af kvinderne i 70’erne har tæt brystvæv.

Refencer: Artikel 4, 5 og 6

+ Har jeg større risiko for at få brystkræft, hvis jeg har tæt brystvæv?

Ja, kvinder med tæt brystvæv har en øget risiko for brystkræft. Jo større tæthed, des større brystkræftrisiko.

Kræft er ca. 4 gange mere sandsynligt i den højeste kategori (kategori 4) end i den laveste kategori (kategori 1).

Referencer: Artikel 7 og 8

+ Har jeg større risiko for at få brystkræft igen, hvis jeg har tæt brystvæv?

Ja, kvinder med tæt brystvæv har øget risiko for at udvikle kræft i det andet bryst i forhold til kvinder, der ikke har tæt brystvæv.

Hvis du har fået kemoterapi og antihormon, gør dette risikoen mindre.

Referencer: Artikel 9 og 10

+ Er det nemmere at overse en kræftknude på en mammografi, hvis jeg har tæt brystvæv?

Ja. Fedtvævet i brystet er mørkt, mens kirtel- og bindevæv er lyst på et mammografibillede. Dog er alle kræftknuder i brysterne også lyse, og derfor er det meget nemmere at se en kræftknude i et fedtholdigt bryst end i et bryst med meget kirtel- og bindevæv.

+ Hvem kan fortælle mig, om jeg har tæt brystvæv?

Røntgenlæger, som er særligt uddannede i at undersøge mammografibilleder, kan se, om du har tæt brystvæv.

Desværre får du ikke automatisk denne vigtige information i dit mammografisvar. Der er også en risiko for, at røntgenlægen slet ikke har vurderet brystvævets tæthed, da han/hun så på dine billeder. Det er nemlig ikke en standardprocedure i Danmark.

Hvis du ønsker at vide, om du har tæt brystvæv, bed om denne information INDEN din mammografiundersøgelse.

Læs mere om hvordan du får information om din brysttæthed her

Se også på sundhed.dk under ”billedbeskrivelser”, hvor du finder din beskrivelse af eventuelle tidligere mammografi undersøgelser.

+ Kan jeg selv mærke, om jeg har tæt brystvæv?

Nej, du kan ikke selv mærke, om du har tæt brystvæv. Kun en mammografi kan afgøre, om du har tæt brystvæv.

+ Kan min praktiserende læge vurdere, om jeg har tæt brystvæv?

Nej, din egen læge kan ikke vurdere, om du har tæt brystvæv ved at undersøge dine bryster.
Men din læge kan evt. hjælpe dig med at få denne information, hvis du har fået foretaget en mammografi. Det vil kræve, at din læge kontakter screeningsafdelingen, hvor du fik foretaget din mammografi.

+ Har brystets størrelse betydning for brysttæthed?

Ja, mindre bryststørrelse er relateret til højere tæthed. Nok fordi der er mindre fedt i mindre bryster.

Referencer: Artikel 11

+ Er smerter eller ømhed i brystet relateret til brysttæthed?

Der er ikke en tydelig sammenhæng mellem smerter/ømhed og brysttæthed, og op til menstruationen er det normalt at have ømme bryster. Man plejer også at sige, at knuder, der gør ondt, som regel ikke er kræft. Men gå altid til lægen, hvis dit ene bryst eller begge bryster er ømme i længere tid uden årsag (såsom menstruation eller konstateret brystbetændelse). Det samme gælder, hvis du finder du en knude, øm eller ej.

Referencer: Artikel 12 og 13

+ Kan brysttætheden ændre sig over tid?

Ja, følgende faktorer kan medvirke til at ændre din brysttæthed:

ALDER: Når kvinder bliver ældre, bliver deres bryster normalt mindre tætte, men ikke altid.

60% af kvinderne i 40'erne har tæt brystvæv. 38% af kvinderne i 50'erne har tæt brystvæv. 29% af kvinderne i 60'erne har tæt brystvæv. 27% af kvinderne i 70’erne har tæt brystvæv.

OVERGANGSALDER: Tætheden aftager normalt efter overgangsalderen, men ikke altid.

GRAVIDTET/AMNING: Bryster bliver tættere i løbet af denne tid.

ÆNDRET VÆGT: Ved vægttab bliver tætheden større. Det skyldes, at en del af fedtvævet forsvinder, mens mængden af kirtel og bindevæv er uændret.

Referencer: Artikel 14 og 15

+ Er brysttæthed arveligt?

Ja, brysttæthed kan være arveligt.

Referencer: Artikel 8, 15 og 16

+ Kan hormonbehandling påvirke min brysttæthed?

Ja, Tætheden bliver større hos kvinder, der tager hormoner. Især hvis hormontilskuddet indeholder både østrogen og gestagen.

Referencer: Artikel 17 og 18

+ Hvordan påvirker behandling med antiøstrogen min brysttæthed?

Anvendelsen af forebyggende brystkræftmedicin, altså antiøstrogen såsom aromatasehæmmere og Tamoxifen, nedsætter brysttætheden, fordi den reducerer kirtelvævet.

Referencer: Artikel 19

+ Hvor sikker er en mammografi, hvis jeg har tæt brystvæv?

Mammografi påvirkes af tæt brystvæv. Jo tættere brystvæv, des sværere er det for røntgenlægen at se en kræftknude på mammografibilledet.

Tæt brystvæv er den største årsag til, at kræft ikke findes tidligt på en mammografi. Man kan sige, at kræften skjules af tæt brystvæv. Billedet her illustrerer dette:

Baseret på gode studier er sandsynligheden for, at en kræftknude bliver fundet under mammografiundersøgelsen:

Hos kvinder med overvejende fedtvæv (kategori 1):78- 82%

Hos kvinder med meget tæt brystvæv (kategori 4): 24-47%

Med andre ord. Der er mere end 50% sandsynlighed for, at en kræftknude vil blive overset ved mammografi, hvis dit brystvæv er meget tæt.

Kræftknuder, der opdages mellem to mammografiscreeninger, kaldes intervalcancere. Der er langt flere intervalcancere hos kvinder, som har tætte bryster.

Refencer: Artikel 15, 18, 20 og 21

+ Kan jeg få yderligere undersøgelse af mine bryster, hvis jeg har tæt brystvæv?

I Danmark får du ikke yderligere undersøgelse efter en mammografiscreening, hvis billederne ikke viser tegn på kræft. Heller ikke selvom du har tæt brystvæv.

Hvis du har tæt brystvæv og er utryg ved kun at få et mammografisvar, skal du selv bede om supplerende undersøgelser.

+ Hvilke andre undersøgelser bruges i det danske sundhedssystem til at supplere mammografiundersøgelsen?

Hvis røntgenlægen er i tvivl om tolkningen af mammografibillederne, kan der suppleres med følgende undersøgelser:

De mest almindelige:

*Ultralydsscanning (teknik som ved fosterscanning)

*Biopsi (vævsprøve)

I særlige tilfælde:

*MR-scanning

*3D-mammografi (tomosyntese)

+ Hvilke undersøgelser kan jeg selv opsøge hvis jeg har tæt brystvæv?

Du har selv mulighed for at opsøge undersøgelser med ultralyd eller termografi. Du kan bede din egen læge om at henvise dig til en ultralydsscanning af dit bryst. Hvis din læge ikke vil henvise dig, har du selv mulighed for at få foretaget en ultralydsscanning i det private sundhedssystem.

Termografi undersøgelser foregår kun hos private udbydere. Termografi er ikke en anerkendt undersøgelse i det offentlige danske sundhedssystem.

+ Hvor sikker er en ultralydsscanning, hvis jeg har tæt brystvæv??

Flere store undersøgelser har vist, at supplering af mammografi med ultralyd kan øge sikkerheden ved mammografi. Især hos kvinder med tætte bryster.

Sikkerheden ved ultralyd alene er op til 90 %. Men der findes stor variation i studierne. Ultralyd ser ud til at være afhængig af tilstrækkelig kunnen hos lægen. Der synes at mangle systematisk oplæring i ultralydsscanning af bryster, før metoden kan anvendes som screening.

Refencer: Artikel 20, 22, 23 og 24

+ Hvorfor er ultralyd egnet for kvinder med tæt brystvæv?

Jo tættere dit brystvæv er, jo mere usikker er mammografi, og des mere sikker er ultralyd. Ved meget tætte bryster er ultralyd den bedste metode.

De kræftknuder, der findes ved supplerende ultralyd, er mindre og har spredt sig i mindre grad.

Ved ultralyd er der ingen sammenpresning af brystet, ingen røntgenstråler, ingen kontrastvæske, kirtel og bindevæv er hvidt som på mammografi, men knuden er sort og derfor nemmere at se.

Man skal være opmærksom på, at screening og ultralyd også finder godartede knuder. Disse skal vurderes, og i mange tilfælde kræver det, at der bliver taget vævsprøve (biopsi). Det kan selvfølgelig bekymre, men det er vigtigt for at afklare, hvorvidt det er kræft.

Refencer: Artikel 20, 22, 25 og 26

+ Hvad kan ses på termografi

Termografi viser varmen i vævet. Et område med kræft har hurtig celledeling, hvilket resulterer i varmeudvikling. Det er denne varme der afbilledes på termografibilledet. Varmeudslag kan også skyldes andet. Alt der giver en øget celledeling vil slå ud som varme.

Termografi er ikke godkendt som erstatning for mammografi i Danmark.

Referencer: Artikel 27 og 28

+ Hvad kan ses på en MR-scanning?

En MR-scanning viser mange detaljer af brystvævet - både blodkar, væv, hudindtrækninger og lign. Man bruger intravenøs kontrastvæske ved MR-undersøgelsen, og det betyder, at undersøgelsen har den største følsomhed og kan finde en tidlig brystkræft. MR-scanning er en dyr undersøgelse og derfor pt mest anvendt til højrisiko brystkræftpatienter.

En MR-scanning er yderligere også en langvarig undersøgelse (45 minutter), hvor du ligger på maven med brystet i scanningsfeltet.

+ Hvad kan jeg selv gøre, hvis jeg har tæt brystvæv

Vi vil anbefale dig følgende:

• Tal med din læge om tæt brystvæv og om din risiko for brystkræft. Dense Breast Organisation har udviklet en risiko tjekliste som du kan bruge til jeres samtale. Læs mere om tjeklisten her

• Bed din læge om supplerende undersøgelse med ultralyd eller MR og drøft hvor ofte netop du bør undersøges. Hvad er bedst til dig givet din risiko for brystkræft og din brysttæthed.

• Kend dine bryster og hold øje med dine bryster.

• Justér evt. din livsstil mht alkohol, vægt og motion for at mindske din risiko for at få brystkræft.

+ Skal jeg fortsætte med at få mammografi, hvis jeg har tæt brystvæv?

Ja, selvom du har tæt brystvæv kan mammografi opdage mistænkelige mikroforkalkninger, hvilket kan være tidlige tegn på kræft.

+ Hvad med selvundersøgelse af brystet?

Forskning viser, at det vigtigste i forhold til at overleve brystkræft er, at det opdages tidligt.

Mange brystkræft knuder opdages faktisk af kvinderne selv, ofte ved et tilfælde. Ved at checke dine bryster hver måned lærer du at genkende, hvad der er normalt for dig og hvad der er en forandring. Hvis du føler noget unormalt, skal du kontakte din læge.

Læs evt. mere om hvordan du tjekker dine bryster og hvad du skal holde øje med her. (link til underside)

Der er ikke videnskabeligt bevis for, at en systematisk regelmæssig selvundersøgelse af brystet forbedrer overlevelsen af brystkræft.

Referencer: Artikel 29, 30, 31, 32 og 33

+ Jeg har mærket en knude, men min seneste mammografi var ”normal”. Hvad skal jeg gøre?

Du skal ALTID tage en følt knude eller andre forandringer i dit bryst alvorligt. Især hvis du har tæt brystvæv, der kan have gjort det svært at opdage en knude på mammografien.

Opdager du en knude i dit bryst imellem mammografierne, gå til din egen læge og bed om at komme i kræftpakken. Det er den sikreste måde at undersøge, hvorvidt der er tale om brystkræft.

HUSK: • en ”normal” mammografi betyder ikke altid, at der ikke er kræft i brystet. • Din praktiserende læge kan ikke mærke om du har brystkræft ved at undersøge dine bryster med hænderne. Sommetider er det tydeligt, men for det meste ikke.

+ Hvad kan jeg selv gøre, hvis jeg er utryg og ikke kan få de undersøgelser, som jeg gerne vil have?

Søg en privat lægefaglig ekspert eller et privathospital. De findes både i Danmark og i udlandet. Du kan også søge en second opinion, hvis du fandt din undersøgelse utilstrækkelig.

+ Referenceliste

(1) Boyd NF, Guo H, Martin LJ et al: Mammographic breast density and the risk and detection of breast cancer. NEJM 2007; 356:227-236

(2) Kerlikowske et al. Outcomes of screening mammography by frequency, breast density, and postmenopausal hormone therapy. JAMA Internal Medicine 2013 May 13;173(9):807-16

(3) Jeffrey A. et al.: Benign Breast Disease, Mammographic Breast Density, and the Risk of Breast Cancer. J Natl Cancer Inst 2013; 105:1043-9.

(4) Kerlikowske et al.: Effect of Age, Breast Density, and Family History on the Sensitivity of First Screening Mammography. JAMA 1996; 276:33-38.

(5) Checka et al.:The Relationship of Mammographic Density and Age: Implications for Breast Cancer Screening. AJR 2012; 198:W292–W295.

(6) Carney et al.: Individual and Combined Effects of Age, Breast Density, and Hormone Replacement Therapy Use and the Accuracy of Screening Mammography. Ann Intern Med. 2003;138:168-75.

(7) Boyd et al.: Mammographic density and breast cancer risk: Current understanding and future prospects. Breast Cancer Research 2011, 13:223-34.

(8) McCormack and Silva: Breast Density and Parenchymal Patterns as Markers of Breast Cancer Risk: A Meta-analysis. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2006;15(6):1159– 69)

(9) Raghavendra et al.: Mammographic Breast Density Is Associated With the Development of Contralateral Breast Cancer. Cancer 2017:1935-40.

(10) Sandberg et al.: Change of mammographic density predicts the risk of contralateral breast cancer - a case-control study. Breast Cancer Research 2013, 15:R57

(11) Nazari and Mukherjee: An overview of mammographic density and its association with breast cancer. Breast Cancer 2018; 25:259-67.

(12) Yildirim et al.: Mastalgia-Cancer Relationship: A prospective Study. J Breast Health 2015;11:88-91.

(13) Khan and Apkarian: Mastalgia and Breast Cancer: A protective Association. Cancer Detect Prev 2002; 26:192-6.

(14) Checka et al.:The Relationship of Mammographic Density and Age: Implications for Breast Cancer Screening. AJR 2012; 198:W292–W295.

(15) Kerlikowske et al.: Identifying women with dense breasts at high risk for interval cancer: a cohort study. Ann Intern Med. 2015;162: 673-81.

(16) Varghese et al.: Mammographic breast density and breast cancer: evidence of a shared genetic basis. Cancer Res. 2012;72(6): 1478–1484.

(17) Azam et a.: Hormone replacement therapy, mammographic density, and breast cancer risk: a cohort study. Cancer Causes & Control 2018;29: 495–505.

(18) Lynge et al. Mammographic Density and Screening Sensitivity, Breast Cancer Incidence and Associated Risk Factors in Danish Breast Cancer Screening. J Clin Med. 2019; 8:2021. ((Sensitivity decreased with increasing density from 78% in women with BI-RADS 1 to 47% in those with BI-RADS 4. For women with mixed/dense compared with those with fatty breasts, the rate ratio of incident breast cancer was 2.45 (95% CI 2.14–2.81).)

(19) Cuzick et al.: Tamoxifen and breast density in women at increased risk of breast cancer. J Natl Cancer Inst. 2004;96(8):621-8.

(20) Devolli-Disha et al. Comparative accuracy of mammography and ultrasound in women with breast symptoms according to age and breast density. Bosn J Basic Sci. 2009; 9:131-6. (…mammographic sensitivity was 82,2% among women with predominantly fatty breast, but 23.7% in women with heterogeneous dense breasts, with the increase of fibro glandular density the level of sensitivity with mammography decreases, while ultrasonographic sensitivity was 71,1% among women with predominantly fatty breast and 57,0% for heterogeneous dense breasts.)

(21) Euler-Chelpin et al.: Sensitivity of screening mammography by density and texture: a cohort study from a population-based screening program in Denmark. Breast Cancer Res. 2019; 21:111.

(22) Rebolj et al.: Addition of ultrasound to mammography in the case of dense breast tissue: systematic review and meta-analysis. British Journal of Cancer.2018;118:1559–1570.

(23) Sood et al.: Ultrasound for Breast Cancer Detection Globally: A Systematic Review and Meta-Analysis. J Global Oncol. 2019; 5:1-17.

(24) Ying et al.: A Comparison of Mammography and Ultrasound in Women with Breast Disease: A Receiver Operating Characteristic Analysis. Breast Journal. 2012; 18:130-8.

(25) Buchberger et al.: Incidental Findings on Sonography of the Breast. AJR. 1999;173:921-927.

(26) Wang et al.: Ultrasound for Breast Cancer Screening in High-Risk Women: Results From a Population-Based Cancer Screening Program in China. Front Oncol. 2019; 24:286.

(27) Omranipoura et al.: Comparison of the Accuracy of Thermography and Mammography in the Detection of Breast Cancer. Breast Care 2016; 11:260–264.

(28) Arora et al.: Effectiveness of a noninvasive digital infrared thermal imaging system in the detection of breast cancer. Am J Surgery 2008; 196:523-6.

(29) Roth et al.: Self-Detection Remains a Key Method of Breast Cancer Detection for U.S. Women. J Women's Health. 2011; 20:1135-1139.

(30) Thomas DB, Gao DL, Ray RM, Wang WW, Allison CJ, Chen FL, Porter P, Hu YW, Zhao GL, Pan LD, Li W, Wu C, Coriaty Z, Evans I, Lin MG, Stalsberg H & Self SG: Randomized Trial of Breast Self-Examination in Shanghai: Final Results. J Natl Cancer Inst 94(2002)1445-57.

(31) Semiglazov VF, Sagaidak VN, Moiseyenko VM & Mikhailov EA: Study of the Role of Breast Self-examination in the Reduction of Mortality from Breast Cancer. Eur J Cancer 29(1993)2039-46.

(32) Miller AB, To T, Baines CJ & Wall C: Canadian National Breast Screening study-2: 13-year results of a randomized trial in women aged 50-59 years. J Natl. Cancer Inst 92(2000)1490-99.

(33) Bobo JK, Lee NC & Thames SF: Findings from 752,081 clinical breast examinations reported to a national screening program from 1995 through 1998. J Natl Cancer Inst 92(2000)971-6.